Ingrediensfokus: Baobab

HVAD ER BAOBAB?

Baobab er frugten fra Afrikas ‘Tree of Life’ (Adasonia-træet) og er den eneste frugt, der tørrer naturligt på grenen. Frugten har citrussmag og duft og findes på indersiden af ​​hårde bælg, som hænger med hovedet nedad fra træet.

Adasonia-træet vokser i Afrika, Australien og Mellemøsten. Hver del af træet er gennem generationer blevet brugt til mad og medicin.

I områder, hvor baobab vokser, anses det for at være en del af standardkosten. Bladene høstes og tørres for at blive brugt på samme måde som spinat eller som basis til sovs. Frugtmassen kan opløses i vand og drikkes eller den kan bruges til bagning.

I områder, hvor baobab ikke dyrkes, er det svært at finde frisk baobabfrugt. I stedet er det mest almindeligt tilgængeligt i pulverform.

 

HVAD ER FORDELENE VED BAOBAB?

Bark, blade og frø er traditionelt blevet brugt til at behandle en bred vifte af sygdomme og lidelser, herunder malaria, tuberkulose, feber, anæmi, tandpine og fordøjelsesproblemer.

Baobab er en rig kilde til C-vitamin (10 g baobab er lig med over halvdelen af det dagligt anbefalede indtag af vitamin C for voksne), som hjælper med at understøtte immunsystemet og fremmer en sund, strålende hud. Frugten er tillige utroligt fiberrig og indeholder mange antioxidanter. Vi bruger også baobabprotein i vores naturlige hårplejesortiment, da det er fantastisk til at tæmme ustyrlige lokker og “frizz” !

Baobab indeholder også vigtige mineraler som kalium, calcium og magnesium samt en række B-vitaminer.

Frugten menes at have antimikrobielle, antivirale og anti-inflammatoriske egenskaber, men mere forskning er nødvendig for at bekræfte disse fordele.

En undersøgelse fra Oxford Brookes University fandt, at baobab frugtekstrakt, bagt i brød, reducerer fordøjelsen af stivelse og styrker blodsukkerreguleringen hos mennesker.

 

HVORDAN ANVENDES BAOBAB?

I dag anvendes baobab mest i smoothies og salater, men vi bruger faktisk baobab i nogle af vores produkter. Nogle af vores mest elskede produkter indeholder baobab, nemlig: Gentle Cleansing Melt, Nourishing Hair Elixir, Superfood Shine Shampoo, Superfood Shine Conditioner og Skin Saviour Body Oil.

PRØV DENNE LÆKRE SMOOTHIE

Ingredienser:

1 tsk baobabpulver

1 banan (i skiver)

1 håndfuld blåbær

1 håndfuld hindbær

1 kopfuld soya yoghurt

 

Blendes og nydes!