07 Mar Hvad betyder dobbeltrens?
Du har måske allerede hørt lidt om det seneste indenfor moderne hudpleje: dobbeltrens. Denne grundige rensemetode blev først populær i Korea, selv om dens faktiske oprindelse forsvinder lidt ud i tågerne. Det er muligt at metoden først blev udviklet i Japan, som en måde at fjerne den traditionelle og meget tunge hvide ansigtsmaling på, hvorefter man så rensede huden nedenunder.
Og den japanske teori giver måske en idé om hvornår dobbeltrens er tiltænkt. Tanken er at fjerne eventuelle ydre og synlige lag, før du påbegynder den egentlige rens af huden. Den del af rensen der går mere i dyden med grundig rens af porerne. Selvom moderne makeup (generelt) er gået fra at være “påsmurt maling” til langt mere åndbare og hudvenlige produkter, så bliver det i langt højere grad på huden gennem tykt og tyndt. Det kan eksempelvis være sports- og vandfast. Det betyder så igen, at det ofte ikke vaskes ordentligt væk ved en hurtig rens, især vandbaserede produkter, hvilket ofte er de produkter, som folk med en mere fedtet hud ynder at bruge.
Desværre er det ikke kun tung makeup, der bliver siddende: solcreme og luftforurening er begge ydre faktorer der kan tilstoppe porerne og føre til, at din hud ikke bliver optimalt renset og heller ikke får optimalt udbytte af dine øvrige hudplejeprodukter. Serum, masker og fugtighedscremer kan ende med blot at sidde på overfladen af huden uden at trænge ordentlig ind, medmindre der på forhånd er renset ordentligt i bund.
I modsætning til det man umiddelbart skulle tro, er den første rens traditionelt oliebaseret. Selvom dette er et oplagt valg når du skal fjerne makeup (især den vandfaste), kan det virke lidt mærkeligt at gå efter oliebaseret rens, hvis du døjer med fedtet hud. Men erfaringen viser dog, at det afhænger af hvilken type af olie der anvendes, og der findes olier der meget effektivt nedbryder produktrester uden at strippe huden, så cellemembranen forbliver intakt og naturligt fugtbevarende.
Når vi tænker på olie, især de af os med fedtet hud, tænker vi mest på tilstoppede porer og en øget risiko for (eller endda stensikre) bumseangreb! Men der findes olier der passer til din hud – ja, selv fedtet hud – på grund af hvordan de virker og nedbryder overfladeforurenende stoffer, mens de samtidigt er fugtgivende og reparerer huden. Der findes mange gode olier i produkter der ikke tilstopper huden.
Et godt valg kan være enten mandelolie, avocadoolie eller jojobaolie, som efterligner hudens naturlige talg. Et lidt mere eksotisk valg, nemlig vores Gentle Cleansing Melt indeholder baobabolie, som har imponerende store mængder A- og C-vitamin samt antioxidanter, som beskytter huden mod skader fra frie radikaler. Disse egenskaber betyder, at hudens elasticitet forbedres, cellefornyelsen stimuleres og eksisterende celler heles bedre. Elastisk og strålende hud, uden spor af makeuprester? Ja, tak! Massér nænsomt på tør hud, og lad virke bare et øjeblik, mens du nyder den dejlige duft. Tilsæt derefter vand, som vil gøre olien til en cremet mælk. Skyl herefter med lunkent vand og fjern sporene efter en lang dag.
Rens nummer to kan udmærket udføres med et vandbaseret produkt, i stedet for et oliebaseret, afhængig af hudtype. Hvis du har tør hud og søger en mere fugtgivende og nærende rens, vil du være bedst tjent med at bruge en non-komedogen (ikke-tilstoppende) olie. Det kan dog også sagtens være det samme renseprodukt som du brugte til den første rens, hvis det er det der virker bedst for dig! Men hvis din hud er mere i den fedtede ende af skalaen, kan du med fordel skifte til et produkt der ikke tilføjer så meget olie, men fungerer sammen med andre nærende ingredienser. Vores Daily Detox Facial Wash er vandbaseret og renser huden nænsomt uden at strippe den, hvilket ellers kan føre til overproduktion af olie i et naturligt forsøg på at genoprette fugtbalancen. Gojibærrene fugter, beroliger og detoxer takket være deres antioxidantegenskaber, mens moringa-peptiderne er antibakterielle og anti-inflammatoriske. De genopretter balancen i den naturlige olieproduktion, og resulterer således i klar og strålende hud!
Dobbeltrens er mest effektivt om aftenen, da den grundige rutine betyder, at forurenende stoffer, der akkumuleres i løbet af dagen vaskes af og huden har dermed en chance for at komme til hægterne natten over ved hjælp af de meget effektive ingredienser! Det betyder imidlertid ikke, at du kan springe morgenrutinen over: det er stadig en god idé at vaske natprodukter væk, og i øvrigt preppe ansigtet til dagens strabadser ved at lade gode hudplejeprodukter gøre deres arbejde for huden. De moringa-peptider vi tidligere talte om i Daily Detox Facial Wash er også nyttige: de forhindrer forurenende stoffer som f.eks. bilos og cigaretrøg fra at klæbe til huden og gør at du har mindre at fjerne sidst på dagen!
Hvis du ikke har overskud til en dobbeltrens eller ikke orker to gange ansigtsvask, er der en nem mulighed: En hurtig rens med vores Liquid Crystal Micellar Cleanser fjerner det værste overfladesnavs, og kan således bruges som første rens, også om morgenen. Indeholder granatæble-ekstrakt, der er rig på ellaginsyre og som hjælper med at opretholde en god cellefornyelse. Dette betyder strålende hud til dig! Det styrker tillige hudens membran, som sammen med hyaluronsyren holder huden fugtet, tonet og elastisk. Kan anvendes til alle hudtyper og er et godt fix til den dovne og perfekt på de travle morgener! Men hvis du vil følge et godt råd, så brug det sammen med et andet renseprodukt, så din hud får en dybderensning hver gang i et stykke tid.