19 Feb Fordelene ved økologisk sheasmør
Når vinterfrosten begynder at bide i kinder og fingre, og vi skal gennem en tid hvor luften ikke bare er kold, men også ekstremt tør, er der grund til at være opmærksom på huden, som ikke altid er glad for de hårde forhold! Vi tyr som regel til produkter der er proppet med økologisk sheasmør: find ud af hvorfor dette fugtighedsgivende vidunder er så godt og nærende for huden året rundt.
Det silkebløde, fugtighedsgivende smør kommer fra karitræets nødder og er mest potent i sin rå, økologiske form, hvilket også er det vi anvender i vores produkter. Kernerne udvindes fra den modne frugt, som efter rens knuses og brændes, hvilket blødgør den nok til at gøre det lettere at udvinde den fine olie. Det er en ganske arbejdskrævende proces, når de knuste nødder blandes i en pasta og æltes sammen, før de bliver kogt, for at man til sidst kan udvinde smørret. Det er et fast stof ved stuetemperatur, hvilket betyder, at det er godt at tilføje yderligere beroligende ingredienser til, da blandingen aldrig bliver for flydende.
Så hvorfor kaldes denne magiske ingrediens for superfood til huden? Rundt om i verden er det i årevis blevet brugt som et nærende og fugtgivende lag, der er spækket med umættede fedtstoffer, der nemt trænger ind i huden, fordi det smelter ved kropstemperatur. Men det er ikke kun det, der er fantastisk. Det er også et fugtighedsbevarende middel, hvilket betyder, at det vil indkapsle fugt i huden. Denne egenskab gør smørret godt at bruge umiddelbart efter bad på fugtig hud, og i forbindelse med andre fugtighedsgivende ingredienser: vores Daily Renew Facial Cream kombinerer sheasmør med lavmolekylær hyaluronsyre, der holder op til tusind gange sin vægt i vand og trænger dybt ind i hudens lag. Det indeholder også olie, der er rigt på både E-vitamin og fedtsyrer, og hjælper med at genopbygge beskadiget hud og forhindre yderligere skade. De imponerende antioxidanter forbedrer hudens elasticitet og giver dig et blødt, strålende ansigt. Begge disse vigtige ingredienser blandes med sheasmør netop fordi det hjælper med at holde deres vidunderlige egenskaber indkapslet i huden, så du får mest muligt ud af produktet. Det bruges i lidt lavere mængder i ansigtscreme end i vores kropsprodukter, da det kan efterlade en tyk, næsten voksagtig rest på huden, hvis den bruges i for store koncentrationer. Sheasmør er sværere at fordele på delikat ansigtshud end på resten af kroppen.
Heldigvis tilstopper sheasmør heller ikke porerne i huden. Faktisk er det en rigtig god ingrediens at ty til, hvis du ofte lider af uren hud og bumseangreb. Det virker både helende og anti-inflammatorisk, så det hjælper med at berolige stresset hud og kan medvirke til at du får en mere naturlig og sund udstråling. Og de høje niveauer af A- og E-vitaminer sammen med det høje antioxidantindhold kan bidrage til at modvirke for tidlige ældning af huden. Antioxidanterne hjælper med at bekæmpe frie radikaler, som kan opstå ved UV-skader, uden at det dog kan blive en erstatning for en god solcreme! Sheasmør fremmer også kollagenproduktionen, så din hud kan bevare sin ungdommelige spændstighed lidt længere.
På grund af dets fugtighedsgivende egenskaber har sheasmør tendens til at styrke egenskaberne ved de ingredienser som det anvendes sammen med, og det kan også bruges i en række produkter, som ender med at have forskellige konsistenser, der passer til dine forskellige præferencer. Vores Tropical Blossom Body Butter, for eksempel, kombinerer det tykke smør med tahitiansk manoi kokosolie, der tilfører effektiv fugt der trænger hurtigt ind i huden, mens den genopbygges ved hjælp af antioxidanter. Olien har også en lækker tropisk duft, så du kan gå igennem vinteren i bedre humør, fordi tankerne henledes på sol og sommer.
Vores Sunless Glow Body Lotion anvender sheasmør sammen med erythrulose bær, der reagerer med keratin i huden og giver en naturlig, afdæmpet glød, og papaya som exfolierer døde hudceller takket være A-vitamin og papain. Shea tilføjer et fugtgivende lag, hvilket betyder, at dine arme, ben og endda ansigtet forbliver silkeblødt og strålende – perfekt når du skal vise dig fra din bedste side! Og hvis du ikke er så meget til et strejf af bronze, så prøv en af vores andre lækkert duftende body lotions i stedet: Citrus Blend eller African Orange, som begge indeholder sheasmør til vedvarende fugt og afbalancering. De er også fantastiske at anvende efter barbering, da sheasmørret beroliger irriteret hud og gør den silkeblød.
Forhåbentlig har vi nu overbevist dig om, at sheasmør er superfood til huden og helt fantastisk i fugtighedscreme.
Men kan det også anvendes på andre måder? Svaret er ja: Vores Superfood Shine Conditioner gør effektivt brug af den nærende ingrediens. Smørret indkapsler hårstråene, reparerer skader efter UV- og varmestråling, samt kemiske behandlinger, samtidig med at det beskytter mod fremtidige skader. Smørret indeholder faktisk en smule solbeskyttelse i sig selv og fastholder egenskaberne fra baobabproteinerne, der øger glans og blødhed og giver yderligere beskyttelse mod UV- og varmeskader.
Sheasmør findes også i vores Cotton Fresh Deodorant Cream, hvor den fugter armhulerne, mens de andre ingredienser virker for at du kan opnå dagslang friskhed. I vores veganske Lip Treat er det også en populær og vigtig ingrediens, idet sheasmør er spiseligt. Der er ingen fare ved at komme det på læberne, som bare vil elske dig for det!