16 Dec Afslapning efter en travl dag

Travlhed er blevet lidt af en æressag i vores moderne samfund – og det er måske ikke så underligt, når vores hektiske kalender skal jonglere med karriere, et socialt liv, familie og et præsentabelt hjem. Desværre kan alt den jagen rundt meget nemt få kroppen til at døje med stress, hvilket ikke er optimalt.

Måske har du brug for tips og inspiration til hvordan du kan koble af efter arbejde, eller hvordan du praktiserer mindfulness. Måske håber du en dag at kunne dedikere en HEL dag til afslapning derhjemme?! Uanset hvor megen tid du måtte have og uanset hvilken afslapningsstil du har, så har vi her et par ideer til, hvor du kan starte … Hvad er stress?

1. Hvad er stress?
2. Hvad forårsager stress?
3. Hvad gør stress ved kroppen?
4. Hvordan undgår man stress?
5. Hvad betyder afslapning?
6. Hvorfor er det vigtigt at slappe af?

1. Hvad er stress?

Stress har en dårlig klang. Men det kan faktisk være en positiv ting: stress er det, der får dig til at producere adrenalin og reagere hurtigt på fare.

I vores hverdag behøver vi imidlertid ikke reagere på fare. Vi har nemlig en tendens til at opleve en opbygning af stress snarere end isolerede hændelser.

Denne stressopbygning kan ødelægge vores krop og sind – for hvor adrenalin er hurtigtvirkende og hurtigt aftager, så er der også et andet hormon i blandingen: kortisol.

Der findes kortisolreceptorer der er designet til at kontrollere mange områder af din krop under en akut faresituation. På tidspunkter hvor du vitterligt er i fare er dette jo nødvendigt og det giver din krop mulighed for at reagere hurtigt og effektivt.

Dog er der en god grund til, at kortisol er kendt som et stresshormon. Tænk på det som en alarmknap: tryk på den én gang, og de rigtige udløsere sætter igang. Men hvis du holder knappen nede konstant, så ender du med 16 brandbiler og 22 ambulancer … eller bare en masse stressbivirkninger.

2. Hvad kan forårsage stress?

Det moderne liv leves med forskellige stressfaktorer. Dette er ikke nødvendigvis traumatiske begivenheder – glade øjeblikke, som eksempelvis det at blive gift eller at få et nyt job, kan også forårsage en hel masse stress.

Ofte falder stress sammen med store ændringer i vores liv. Heldigvis forsvinder denne type stress normalt, når du vænner dig til ændringen!

Mærkeligt nok stammer en hel del moderne stress overhovedet ikke fra eksterne kilder. Det er noget vi oparbejder inde i vores egne hoveder!

Bekymringer omkring penge eller helbred kan også forårsage stress. En god måde at tackle dette på er, at fokusere på at lette den grundlæggende årsag – for eksempel at koncentrere sig om at afbetale en bestemt gæld – samt måske bruge nogle af vores tips til afstressning nedenfor!

Du kan også prøve at genoverveje hvordan du ser på livet og på de ting, der bekymrer dig. Vores opdragelse påvirker ofte, hvordan vi tackler problemer, og der er faktisk måder hvorpå man kan se tingene i et andet lys, der kan få næsten alt til at virke mindre forfærdeligt.

Det handler ofte om din personlige tankegang, som er måden hvorpå du håndterer omgivelserne oppe i hovedet. Dette mønster er opbygget over tid af dine omstændigheder, din familie og de mennesker, du møder.

Din tankegang former den måde hvorpå du tilskriver begivenheder en bestemt mening, og den ændrer så, hvordan du ser dig selv, og hvordan du fortolker begivenheder og andres handlinger.

Omlægning af dine tanker betyder, at du sætter spørgsmålstegn ved dit perspektiv og overvejer mere positive resultater til stressende eller irriterende situationer. Dette er især nyttigt, når du overvejer dit selvperspektiv.

I stedet for at dvæle ved en fejltagelse, så prøv at tænke over, hvordan den lektie, du har lært af den, kan hjælpe dig i fremtiden.

Omlægning af tankerne kan naturligvis finde sted hele dagen, efterhånden som situationer opstår, men det kan også være nyttigt at bruge et par minutter på at gå dagen igennem i tankerne, når du er kommet hjem.

3. Hvad gør stress ved kroppen?

De kortvarige virkninger af stress på kroppen er generelt lette at få øje på, og du vil uden tvivl allerede have oplevet nogle af dem. Hormonerne kortisol og adrenalin frigøres i blodbanerne, hvilket øger mængden af ​​sukker, mens du begrænser visse kropslige funktioner og øger andre.

Tilsammen får disse hormoner dit hjerte til at slå hurtigere – men ikke altid på en god måde. En forhøjet hjerterytme får din blod til at pumpe, hvilket er fremragende, hvis du tilfældigvis har brug for at løbe væk fra en tiger – men mindre nyttigt, hvis du lige har haft et kritisk møde med chefen.

Måske har du haft hjertebanken, hvilket normalt er ufarligt, men alligevel ikke særlig behageligt at opleve. På samme måde kan du opleve, at du føler dig svimmel, idet kroppen prioriterer andre organer eller lemmer højere, end at der kommer blod til hjernen.

Ved siden af ​​dette vil dine blodkar blive indsnævret, hvilket medfører en stigning i blodtrykket, omend dette bør vende tilbage til et normalt niveau, når stresssituationen igen er aftaget.

Du kan også opleve at have hovedpine efter stressende dage. Spændingshovedpine er faktisk den mest almindelige form for hovedpine, som voksne får, så hvis du lider af dette fænomen, ja, så er du ikke alene. Stresshovedpine starter ofte på bagsiden af hovedet og spreder sig udad. Den kan også skabe ømhed i nakke, skuldre og kæberegion.

Når hovedpinen kommer, bør du anvende varmt eller koldt pres på bagsiden af hovedet og så tage et par smertestillende piller for at reducere smerten.

For at forhindre, at hovedpinen i det hele taget kommer i første omgang, bør du sikre dig, at du regelmæssigt tager pauser fra skærmen og at du bevidst arbejder på din holdning – spændinger i musklerne fra skuldrene og opad er utroligt hyppige i vores stillesiddende, kontorbaserede livsstil, og kan være en hovedårsag!

Men stress har endnu mere vidtrækkende effekter. Kortisol kan påvirke din mave, og du kan måske synes, du føler dig temmelig utilpas, når du er stresset.

Mærkeligt nok kan kortisol udløse øget appetit – og adskillige undersøgelser har påpeget, at stressinduceret spisning resulterer i en higen efter mad med et højere sukker- og fedtindhold.

Omvendt kan det også udløse et tab af appetit. Det betyder, at folk går og taber sig temmelig hurtigt, når de bliver konfronteret med høje stressniveauer.

Høje stressniveauer kan gøre det vanskeligt at sove… og problemer med søvn kan føre til højere kortisolniveauer. En ond cirkel.

Den bedste måde at bekæmpe dette problem på er, at gøre alt hvad du kan før sengetid for at slappe af. At praktisere en god søvnhygiejne er et must. Dette indebærer eksempelvis, at der ikke er skærmtid mindst en time før sengetid.

Og hvis du vågner om natten eller generelt oplever søvnløshed, så er det vigtigt at forlade sengen, for ikke mentalt at forbinde området med søvnbesvær.

Prøv at gøre noget, der helt definitivt ikke er særligt stimulerende. Noget, der gør, at du ikke ønsker at holde dig vågen. Også selvom det kan være fristende, at bruge tiden på at læse en god bog.

4. Hvordan undgår man stress?

Realistisk set kan du ikke rigtig undgå stress i hverdagen. Du kan dog kontrollere, hvordan du reagerer på det.

Mange af os er ikke engang sikre på, hvordan vi bedst slapper af; i stedet fortsætter vi med at arbejde om aftenen eller sidde foran en skærm, hvor vi måske endda falder i søvn. Efter en travl dag, så prøv at få tid til at gøre noget, som du faktisk nyder. Der er ekstra bonuspoint at hente her, hvis du måler den slags: både fornøjelige aktiviteter og aktiv træning frigiver endorfiner, der øger dit humør og reducerer kortisolproduktionen.

Hvis du ikke er i humør til træning, kan du prøve at gå efter noget “mig-tid”. Udøv slow beauty i forbindelse med dit aftenritual. Forkæl og massér huden i et par minutter, væk fra børnene eller dit arbejde.

“mig-tid” behøver ikke engang at vente til du kommer hjem – der er flere ting, du kan gøre i din frokostpause. Bare det at komme ud af kontoret kan være meget nyttigt, især hvis du kombinerer en kort gåtur med mindfullness, kigger på seværdigheder og udforsker lyde, helt uden at lade noget andet optage hjernen.

Hvis du vil læse mere om mindfulness, og hvordan det kan gavne dit liv, kan du tjekke vores mere dybdegående blogindlæg her.

En anden mulighed er at tage en aromaterapipause. Find en rollerball-duft, kør den over pulspunkterne, indånd den afslappende duft og hold fokus på vejrtrækningen.

Faktisk er mindfulness en del af næsten alle vores afslapningstips. Uanset om du lytter til musik eller forkæler dig selv med en massage for at slappe af, så fokusér på, hvad der sker i øjeblikket, snarere end tidligere stress eller fremtidige bekymringer.

Hvis du er interesseret i kunst, hvorfor så ikke besøge et galleri alene på en almindelig ugedag? Du slipper ikke blot for weekendmyldret af mennesker, men du har også tid til virkelig at nyde dagen uden forstyrrelser.

Der er også masser af måder at slappe af på derhjemme. Hvis du godt kan lide at lave mad, kan du koncentrere dig om det. Bagning og madlavning har længe været kendt som værende stressreducerende aktiviteter, og du skaber tilmed noget lækkert som en bonus. Bare sørg for, at du også spiser uden forstyrrelser. Ingen Netflix!

Madlavning modvirker faktisk ​​stress på flere niveauer. Samtidig med at det øger humøret, så vil sund, hjemmelavet mad berolige din mave og modvirke trangen til sukkerholdige snacks, som dit kortisolniveau muligvis ellers får dig til at hige efter.

5. Hvad betyder afstresning?

Der ligger mere i afslapning end blot at gøre ting, du nyder. Blot det at komme væk fra selve kilden/årsagen til stress kan udrette mirakler – og det er derfor, at en gåtur ved frokosttid er en god måde at øge humøret på.

Hvis du bekymrer dig om en arbejdssituation, så skal du sørge for at komme væk fra de ting, der minder dig om det. Det kan endda indebære, at du ikke må se fjernsyn om aftenen, hvilket selvfølgelig kan være svært. Men du vil snart opleve en glæde ved bøger eller gøremål, der ikke har haft din fulde opmærksomhed hidtil.

At holde sig væk fra skærme – og især sociale medier og nyhedswebsites – er vigtigt, idet det afholder dig fra bestemte følelser.

I stedet for at se overperfekte billeder på sociale medier, skal du tilbringe aftenen med at tænke over hvad der går godt i dit eget liv, og hvilke positive ændringer du har foretaget det sidste år.

Selvom det er nødvendigt at holde sig opdateret med nyhederne, så gøres vi ofte bare mere opmærksomme på alt det onde i verden. Derfor bør du indimellem tage en nyhedsfri dag – eller måske endda en længere periode – og i stedet søge de positive historier.

6. Hvorfor er det vigtigt at slappe af?

Selv hvis du ikke synes ​​du er specielt stresset, så ophobes der sandsynligvis alligevel spændinger i kroppen.

Afslapningsritualer er især gode for dit generelle helbred, da det holder dine kortisolniveauer i skak og regulerer dine kropslige funktioner. At tage en pause fra hverdagen betyder, at når du vender tilbage til dine opgaver, så vil du føle dig stærkere og mere klar – og du kan atter koncentrere dig fuldstændigt om dem.

Ved regelmæssigt at praktisere mindfullness, også selvom det kun er fem minutter efter arbejde, forbereder du krop og sind på øjeblikke, hvor du er stresset og har brug for et passende svar.

Når det sker, har du færdige mekanismer og afslapningsteknikker liggende klar. Det kan hjælpe dig på vej til bedre afslapning og mindre stress.