03 May Sådan finder du din egen hudtype
En af de grundlæggende forudsætninger for at kunne pleje sin egen hud optimalt, er at vide hvilken hudtype man har. Du skal kende din hud, før du kan begynde at anvende produkter, da de uundgåeligt vil interagere med hudens lag på forskellige måder. Men det kan også være nødvendigt helt at genoverveje alt det du tror du ved omkring hudpleje, fordi kosmetikindustrien har udviklet sig så meget i de seneste årtier, at de myter om hud der har længe hersket, faktisk bliver anfægtet.
Heldigvis behøver du med al sandsynlighed ikke en ekspert til at fortælle dig, hvilken slags hud du har: Den bedste form for viden kommer nemlig i form af din egen erfaring.
Den mest almindelige hudtype, fedtet hud, er kendetegnet ved en overproduktion af talg, der efterlader huden lidt glat og skinnende. Ofte er porerne mere synlige og folk med fedtet hud har ofte flere synlige akneudbrud. Vi ved at fedtet hud kan være frustrerende og ofte give folk problemer med selvtilliden. Der er dog nogle fordele – dem med fedtet hud har tendens til at have færre fine linjer og rynker end dem med eksempelvis tør hud. Det er naturligvis en ringe trøst, når du kæmper med uren hud! Desværre kan det være fristende at ty til hårde rensemidler der stripper huden i et forsøg på at slippe af med overskydende olie. Dette vil nemlig have den modsatte virkning, fordi du fjerner fugten i huden, som så begynder at producere endnu mere talg i et forsøg på at genoprette fugtbalancen. Brug istedet en mild rens, der afbalancerer talgniveauerne uden at forværre problemet. Vores Daily Detox Facial Wash indeholder moringapeptider, der renser olieret hud, afdæmper akneudbrud og beskytter mod hverdagens forurening. En sejlivet myte omkring det at bekæmpe fedtet hud er, at du ikke bør bruge olier i din hudpleje. Men hvis du bruger en ikke-komedogen olie (en olie der ikke tilstopper porerne) kan du faktisk berolige huden, og samtidig have en fantastisk rens.
Ovre i den anden ende af spektret finder vi tør hud. Du ved, at du har tør hud, hvis du ofte døjer med hvide skæl, sprukken hud, eller hvis huden ser grå og kedelig ud. Fordelen her er så, at du formentlig er mindre tilbøjelig til at have akneudbrud og forstørrede porer, men med det følger så potentielt smerteligt tør hud og en tendens til rynker. Naturlige produktvalg omfatter fugtighedscreme, og det kan være fristende at springe rensen over, især når renseprodukter ofte markedsføres som værende særligt effektive mod fedtet hud. Heldigvis er der masser af renseprodukter, der er designet specielt med tør hud i tankerne, og det er vigtigt at bruge et af disse, for det vil fjerne døde hudceller fra overfladen samt eventuelle forurenende stoffer, der har fundet vej mod huden i løbet af dagen. Hvorfor ikke prøve vores Gentle Cleansing Melt, som kommer som balm og nænsomt nærer og plejer? Den fjerner eventuelle irritationer der måtte være i huden, samtidig med at den beskytter mod frie radikaler, takket være den fantastiske baobabolie, som den indeholder. Og hvis du gerne vil forkæles, så prøv den som en maske: smør et tykt lag på og slap af i ti minutter – vi kan godt lide at bruge denne pause til at meditere eller måske lige læse et kapitel i en god bog. Når du skyller det af, vil huden være fugtet og spændstig. Klar til de næste trin i din hudplejerutine!
De næste to hudtyper er lidt sværere at identificere. Normal hud kan godt have akneudbrud, men den vil ikke føles for tør hele tiden. Kombineret hud er generelt en blanding af to af de tre hudtyper, der allerede er nævnt. Typisk er enten T-zonen (pande og næse) fedtet, mens kinderne og hagen er normale/tørre, eller T-zonen forbliver normal, mens kinderne og hagen er tørre. Kombineret hud er nok den vanskeligste af de fire hudtyper at have, da produkter, der fungerer godt på ét område af ansigtet ikke virker så godt på et andet område. Den første mulighed er at ty til forskellige produkter på de forskellige dele af ansigtet. Prøv vores True Balance Lotion på næse og pande. Den vil beskytte området, samtidig med at du tilfører sund fugt, så huden ikke tørrer ud. Og prøv så Daily Renew Cream på kinder og kæber. Det bliver dog mere kompliceret når det gælder renseprodukter, så her vælger vi en anden metode: Brug produkter, der nærer og beskytter huden uden at være designet til enten tør eller fedtet hud. Dette princip virker naturligvis også for normal hud, og heller ikke her vil vi anbefale at hoppe over et trin som rens eller serum, fordi der helt sikkert vil være et produkt og en kombination der virker for dig!
Den sidste hudtype er muligvis kun en følge af én af de ovennævnte hudtyper: sensitiv hud. Du kan f.eks. have “fedtet/sensitiv” eller “tør/sensitiv” hud. Sensitiv hud er bare hud, der reagerer mere tydeligt på irritationer – det kan komme i form af overdreven tørhed, rødme eller kløe. Disse reaktioner er absolut værd at undgå! Dem med sensitiv hud vil ofte opdage, at når de anvender naturlige produkter, så fungerer deres hudplejerutiner bedre, fordi de indeholder færre syntetiske kemikalier, der er tilbøjelige til at irritere. Kombinér et naturligt renseprodukt med et naturligt serum og en fugtighedscreme, der virker på din primære hudtype, og du vil ofte opleve at det bare virker. Prøv blot at introducere et enkelt nyt produkt ad gangen, idet du så vil vide præcis hvad der forårsager eventuelle problemer. Du kan også altid prøve med en patch test, og for stærkere behandlinger som retinol og visse syreholdige produkter, kan du langsomt prøve at opbygge tolerance, ved at bruge dem knapt så ofte, eller ved at fortynde dem med vand, creme eller olie.
Som sagt behøver du ikke en ekspert til at fortælle dig hvilken hudtype du har. Det vigtigste er at stole på, hvad din hud fortæller dig og forsøge at bruge produkter, der arbejder MED huden, snarere end at love øjeblikkelige ændringer. Ofte har disse ikke nogen gavnlige og langsigtede virkninger, men kan derimod gøre det underliggende problem værre.