03 Mar Hvordan anvendes en rensebalm?
Lad os først få én ting på det rene: en rensebalm kan være glimrende til alle hudtyper, hvis du ved hvordan du skal bruge den korrekt. I lang tid har dem med en fedtet til kombineret hud holdt sig langt væk fra oliebaseret rens – hvilket er forståeligt, fordi den tilfører mere fedtstof til dit ansigt og intuitivt tænker vi, at det virker mod hensigten. Derfor har de, der ikke har tør hud, ofte kigget misundeligt på de nærende, beroligende og balsamerende produkter der tilbydes, og er derefter blot fortsat med at strippe huden for alle de naturlige olier. Imidlertid er mange af dem med den “korrekte” hudtype ofte selv begyndt at bruge “strippende” produkter i den tro at de renser mere effektivt. Heldigvis er ingen af disse myter helt sande: du skal afpasse hvordan du bruger rensebalm afhængigt af din hudtype, men den kan bruges af alle – og med vintervejret, der kan være meget strabadserende for huden, er der ikke noget bedre tidspunkt at teste hvor meget din hud har behov for den.
Så hvad er fordelene ved en rensebalm?
For det første er de oliebaserede, hvilket gør dem perfekte som en første rens i en to-trins rutine. Vores Gentle Cleansing Melt udnytter den blide, ikke-komedogene baobabolie, der indeholder høje doser af både protein og A-vitamin. Olier er fantastiske til at nedbryde stædige lag af makeup og giver en god forberedelse til rens nummer to, der er designet til at gå mere i dybden uden at skulle kæmpe med et lag af ydre, forurenende stoffer.
Hvis din hud ligger til den olieholdige side, så følg op efter den første rens med en vandbaseret rens for at fjerne rester af det første rensemiddel og afbalancere olieproduktionen. Vi elsker at bruge vores Daily Detox Facial Wash til dette: Den indeholder moringapeptider, som regulerer talgproduktionen og så er den både anti-inflammatorisk og antibakteriel, hvilket betyder at akneudbrud og irritation holdes på et minimum. Den beskytter også huden mod mikropartikler fra forurening som bilgasser og cigaretrøg, ved simpelthen at forhindre dem i at klæbe til huden – et must hvis du bevæger dig rundt i byen!
Men hvis du alligevel er bekymret for udtørring, så er du også velkommen til at bruge den samme olieholdige rens i anden omgang. Den baobabolie der anvendes i vores Gentle Cleansing Melt er ikke bare god til at fjerne makeup, hvilket bringer os til den anden grund til at bruge en rensebalm: den nærer huden istedet for at at strippe den for naturlige olier. A-vitamin beskytter huden mod UV-skader, hvilket holder UV-forårsaget ældning på et minimum. Og for dem der allerede døjer med meget tør hud, så stimulerer den også fibroblasterne, som er celler dybt inde i din hud, der producerer kollagen. Dette kollagen styrker huden og betyder, at fugt fastholdes mere effektivt og sår er i stand til at hele hurtigere.
Dette passer fint sammen med en anden fordel ved A-vitamin: det beskytter huden mod infektion. De antioxidanter, der findes naturligt i baobabolie, beskytter huden mod skader forårsaget af frie radikaler fra oxidativ stress. Du kan udsætte kroppen for mange frie radikaler på grund af forurening, stress, UV-skader og uhensigtsmæssig kost, men antioxidanterne hjælper med at genoprette balancen og modvirke skader. Og det er ikke kun baobab der beskytter huden: vanilje, der tilfører en lækker, beroligende duft, indeholder også antioxidanter. Når disse ingredienser kombineres giver det en sundere hud med færre udbrud, rynker og pigmentpletter – en vinderformel hvis du spørger os!
På grund af sin tykkere, mere cremede konsistens skal Gentle Cleansing Melt arbejdes noget mere ind i tør hud – men arbejdet betaler sig. Ansigtsmassage har flere fordele: For det første stimulerer den en naturlig kollagenproduktion – hvilket betyder at med den høje dosis A-vitamin i Gentle Cleansing Melt får du spændstig og sund hud på ingen tid! Det øger også blodcirkulationen. For dårlig blodcirkulation og celleudskiftning, hvad enten det skyldes manglende søvn, luftforurenende stoffer eller en uhensigtsmæssig kost, kan føre til at huden ser bleg, kedelig og træt ud. Heldigvis stimulerer en hurtig massage ansigtets lymfesystem, hvilket tilfører frisk oxygen til blodet og de næringsstoffer, som friskt blod kommer med, kan strømme lettere rundt og give dig et rosenrødt skær!
Interessant nok har massage også aknebekæmpende fordele: Vi hører ofte at vi ikke skal røre ved ansigtet af frygt for at overføre olie, bakterier og snavs. Men massage med et mildt rensemiddel og rene hænder kan faktisk være gavnligt. Den øgede blodgennemstrømning ved at massere huden betyder, at huden helbredes lettere og massagen stimulerer også lymfeknuderne under huden, hvilket kickstarter lymfesystemet og skubber toksiner ud. Mindre irritation og hurtigere helbredelse betyder færre akneudbrud, hvilket blot viser at en rensebalm kan være fantastisk til mere olieholdige hudtyper!
Efter at have masseret rensebalmen ind i huden, skal du blot tilføje vand for at omdanne det til en silkeagtig, cremet mælk, der fjerner overfladiske, forurenende stoffer og makeup, når den skylles væk. Og det er ikke kun fysiske fordele, du opnår ved at massere med en blid balm i ansigtet. Hos Evolve er vi faste i troen på at bruge lidt tid på os selv hver eneste dag: dette kan eksempelvis være at følge med i din yndlingsserie, bruge lidt tid på yoga eller – som os – få lidt personlig wellness og skønhed. Når du har brugt produktet i nogen tid vil du sætte pris på hvordan det føles på huden og du vil nyde den lækre duft, mens du giver dig selv ansigtsmassage. Det vil være gavnligt mod stress. Et højt stressniveau kan føre til alle mulige problemer, herunder kedelig hud og spændte muskler, som kan forårsage både rynker og underliggende muskelsmerter. Stol på os – du vil blive overrasket over hvor meget et par minutters ansigtsmassage forbedrer humøret! Og din hud vil se yngre, mere levende og sund ud. Du vil også føle det! Det giver bare godt humør, du sover bedre og er klar til dagens strabadser.