31 May Din egen hjemmelavede, naturlige lip scrub
Hold læberne i topform, uanset vejr og vind, med vores opskrift på en naturlig honning og pebermynte scrub i 3 enkle trin.
Årstiderne i Danmark, hvadenten det er høj sol og sommer, efterår med faldende temperaturer og skiftende vindretninger, eller vinter med bidende frost og tør luft, giver udfordringer for læberne, der meget let kan tørre ud og sprække, hvis ikke du er opmærksom på det. Og det kan godt gå hen og blive smertefuldt, samtidig med at det ikke ligefrem ser pænt ud.
Vores læber er ret unikke, idet de er i konstant fornyelse. Det betyder at vi skal fjerne de døde hudceller og holde overfladen fugtig! Den bedste måde at gøre dette på er at bruge en naturlig scrub til forsigtigt at eksfoliere ned til en frisk, glat og blød trutmund… Og vi har her opskriften på en naturlig honning og pebermynte scrub, som du kan lave derhjemme med produkter, som du sandsynligvis allerede har i dit køkkenskab!
LAD OS KOMME IGANG!
Her er hvad du skal bruge:
- ½ spiseskefuld honning
- 3 spiseskefulde strøsukker
- ½ tsk kokosolie (du kan også bruge økologisk olivenolie, solsikkeolie eller endda kokossmør)
- 1 dråbe pebermynteolie
TRIN 1
Bland ½ spiseskefuld økologisk honning med 3 spiseskefulde økologisk strø sukker. Varm eventuelt honningen lidt op, hvis den er for hård. Vi har valgt strøsukker frem for andre typer, da det består af fine partikler, som er fantastiske til en naturlig eksfoliering og fjerner døde hudceller nænsomt, uden at rive huden op. Honningen er vores naturlige bindemiddel!
TRIN 2
Tilsæt olien. Efter at honning og sukker er blandet og smeltet godt sammen, tilsættes en halv spiseskefuld økologisk kokosolie. Bland herefter grundigt sammen. Hvis du ikke har kokosolie, kan du også bruge kokossmør (smeltes før blanding) eller en anden økologisk olie, såsom oliven eller solsikke.
TOP TIP – En tykkere olie vil være ekstra nærende for virkelig tør hud.
Til vores opskrift har vi brugt en kokosolie, da den virkelig er et vidunderprodukt. Den er rig på essentielle fedtsyrer, som er en kraftig antioxidant, og som hjælper med at bekæmpe skader fra frie radikaler og med at fremme en sund genopbygning af hudcellerne. Kokosolien er også naturlig antibakteriel og et effektivt svampe bekæmpelsesmiddel, så den kan i høj grad bidrage til at forhindre infektioner og sår på læberne!
TRIN 3
Tilføj pebermynteolie. Til sidst tilsættes en dråbe pebermynteolie og det hele blandes sammen, indtil alle ingredienserne er smeltet sammen i massen. Herefter kan du komme det hele i en glaskrukke. Pebermynteolie har en beroligende virkning på betændte læber, så hvis køligt vejr har tappet dine læber og gjort dem ømme, vil olien give en forfriskende og kølende effekt.
Anvendelse
Brug det færdige produkt ved at tage en mængde på størrelse med en ært og skrub det nænsomt på dine læber. Lad det virke et øjeblik. Fjern rester med varmt vand og en klud. Bare rolig, der sker ikke noget, hvis du ved et uheld kommer til at spise lidt. Det er naturligt og ret lækkert!
Når du har tørret dine læber og de føles super glatte og bløde, kan du give dem et ekstra boost af næring ved at massere vores Lip Treat på. Det er fyldt med økologisk sheasmør og kakaosmør og vil give læberne optimal fylde og fugt.