Detox dit hjem

For mange er årets første måneder den tid på året hvor vi detoxer… Vi tager lidt mere vare på hvad vi spiser, dyrker mere sport og vi strammer os i det hele taget lidt mere an og forsøger at passe bedre på os selv.

Men hvad med alle de andre måder, hvorpå vi udsætter os selv for kemikalier og skadelige stoffer? Eksempelvis gennem huden…?

Her giver vi dig 3 måder at detoxe badeværelset på, så dine daglige plejerutiner bliver endnu mere rene…

FORENKLING

Et gennemsnitligt voksent menneske bruger 9 personlige plejeprodukter om dagen og udsætter dermed sig selv for omkring 126 forskellige kemikalier, hvoraf flere vitterligt er potentielt skadelige. En simpel måde at reducere din eksponering på er ved at minimere antallet af produkter, du bruger, helt ned til kun dem, som du virkelig har brug for.

 

RYD OP

Vi ved alle, at frisk og naturlig mad er bedre for os end forarbejdet mad, der indeholder kemikalier. Vi er ganske enkelt hvad vi spiser!

Men vidste du også, at “du er hvad du smører på din hud”? Den menneskelige hud absorberer op til 60% af det den udsætte for og det skønnes kun at tage 26 sekunder for nogle af kemikalierne i toiletartikler til de når vores organer.

For at rydde op, bør du vælge produkter med enklere ingredienslister og færre syntetiske kemikalier. Du kan tjekke hvilke kemikalier der er problematiske på www.kemi.taenk.dk Visse produktkategorier, som neglelak, syntetiske dufte og hårfarve, er mere tilbøjelige til at være fyldt med kemikalier, så undgå dem, hvis du kan.

Ud over hvad du udsætter huden for, så tænk også over det vand du bruger, som ofte indeholder klor og nogle gange endda tungmetaller. Et helt hus eller bare et brusebadfilter renset for skadestoffer kan gøre underværker, hvis du lider af tør eller irriteret hud.

Glem ikke selve badeværelset! Konventionelle rengøringsmidler til badeværelset er fyldt med kunstige dufte og ammoniak. Disse forurener ikke kun vandet der vaskes væk, men kan også irritere følsom hud. Skift til en grønnere version, eller prøv hjemmelavede rengøringsmidler eller ikke-kemiske rengøringsløsninger i stedet. Mange gange kan man med fordel søge inspiration i gamle husgeråd.

 

GO GREEN

Selv om ikke alt, hvad der er naturligt, er godt for dig, har vores kroppe gennem millioner af år udviklet sig sammen med naturlige og organiske planter, og derfor er de mindre tilbøjelige til at forårsage problemer end syntetiske kemikalier, som kroppen ikke forstår.

Du kan finde naturlige og økologiske alternativer til de fleste syntetiske skønhedsprodukter. I dag er der meget lidt behov for kemikalier! De bruges ofte fordi de er billigere, ikke fordi de er bedre.